NTT DATA samler sine datterselskaber i en <BR> organisation under navnet NTT DATA

Pressemeddelse:

NTT DATA samler sine datterselskaber i en organisation under navnet NTT DATA

NTT DATA’s danske datterselskab Intelligroup skifter navn her til april til NTT DATA Danmark

  • NTT DATA’s samler sine datterselskaber Cirquent, Intelligroup, Keane og Value Team i en ny global organisation og som følge heraf skifter disse firmaer deres navn til NTT DATA
  • Thomas Balgheim, tidligere CEO for Cirquent bliver den nye CEO for NTT DATA EMEA samt for aktiviteterne i Argentina og Brasillien  
  • Mitsutaka Nakamura, Senior Vice President i NTT DATA, bliver NTT DATA EMEA’s nye bestyrelsesformand
  • NTT DATA råder over 57.000 konsulenter – heraf 6.500 europæiske – en sikkerhed for vores kunder at vi kan levere innovative løsninger baseret på alt slags teknologi
  • Adgang til konsulenter i lande som Kina, Korea, Indien, Malyasia og Vietnam hvor mange danske og nordiske virksomheder har deres produktion
  • vi har fået tilført spidskompetencer inden for Mobility, Device Apps, integration mellem SAP og øvrige systemer
  • i Danmark har vi meget erfarne konsulenter med høj faglighed og en stor viden om hvordan man arbejder sammen med internationale kollegaer

Odense, 28. februar 2012 – Det japanske IT-selskab NTT DATA  er klar til yderligere ekspansion bl.a. ved at integrere de virksomheder som er blevet opkøbt gennem de sidste par år og markedsføre dem under det fælles navn NTT DATA hvilket sker pr. april i år.

Alle de ”nye” NTT DATA selskaber – inklusiv det danske – har siden efteråret arbejdet hårdt med at fusionere og etablere samarbejde med de andre NTT Data ejede selskaber, således at den bredere palette af service, der nu tilbydes, kan komme de danske kunder til gode.

Selvom Intelligroup Nordic bliver en del af en meget stor koncern, bevares den fleksibilitet og pragmatiske samarbejdsstil, som gør at man  hånd i hånd med kunderne - finder den rigtige løsning  - ikke mindst fordi den nordiske organisationen forsætter som et selvstændigt selskab - blot med en større palette af services og et andet navn. 

Med en harmoniseret global tilstedeværelse, og mere end 57.000 medarbejdere over hele verden, vil NTT DATA øge sin markedsandel og synlighed foruden styrke sit ry som en innovativ it-partner for virksomheder og organisationer over hele verden.

Den europæiske ledelse vil bestå af Thomas Balgheim, som er udnævnt til CEO for NTT Data EMEA, samt Ian Miller og Patrizio Mapelli.

Ian Miller vil være leder for forretningsenheden Financial & Public Sector og Patrizio Mapelli vil være leder for Enterprise Business Unit.
Den nordiske enhed vil forsat være ledet af adm.direktør Søren Heilskov.

”Den nye struktur giver vores kunder en stærk partner som kan hjælpe dem med at gennemføre forretnings-optimering ved brug af IT eller blot ønsker en kvalificeret leverandør til at vedligeholde og drifte deres IT-systemer. Det at vi at samler os i en virksomhed gør det lettere for os at kommunikere vores styrker og ekspertise og forbedre synligheden af ​​NTT data på tværs af alle regioner.

Samtidig vil store regionale ressource-klynger og en globalt harmoniseret leveranceorganisation sætte os i stand til bedre at kunne supportere de af vores kunder, der opererer på globalt plan. For kunder som kun opererer lokalt vil en forøgelse af antal tilgængelige specialister ligeledes være en styrke. Disse to forhold lægger grundlaget for yderligere vækst, "siger Thomas Balgheim

To forretningsenheder i NTT-DATA

De to forretningsenheder, Financial & Public Sector samt Enterprise Business Unit,  vil begge tilbyde innovative forretnings- og it-løsninger.
Fra rådgivning, design, udvikling og implementering til service til drift og vedligeholdelse eller forbedringer af eksisterende applikationer.
Komplementære ydelser som IT Sikkerhed, Infrastruktur Management, Analytics & Performance Management og Business Process Outsourcing vil blive tilbudt på tværs af begge forretningsenheder.

Markeder som f.eks. Norden vil fremover blive supporteret af begge forretningsenheder.
"Vores gode relationer med vores partnere og kunder er en styrke som vi ønsker at udvide. Vores nationale teams aktiviteter vil gradvist blive integreret i vores region-dækkende struktur(EMEA, APAC, NA) i tæt samarbejde med kunderne. Med NTT DATA, sigter vi mod at skabe en bedre servicering af kunder, der er aktive på tværs af forskellige regioner. Samtidig vil vi fortsætte med at tilbyde vores kunder de ”lokale”  tjenester som de forventer af os, "siger Thomas Balgheim.

De nuværende organisatoriske ændringer er en del af en global repositionering af NTT DATA. Den 31. januar 2012, synkroniserede NTT DATA dets datterselskaber i Nordamerika. Selskabets aktiviteter blev konsolideret inden for rammerne af det amerikanske firma NTT DATA, Inc. og nu er turen kommet til Europa.